Min Kompetencemappe

Introduktion - Anerkendelse af kompetencer

Du kan bruge Min Kompetencemappe til at dokumentere alle dine kompetencer og få dem vurderet i forhold til en given uddannelse.

Det betyder, at du kan få anerkendt kompetencer, som du har fået udenfor det etablerede uddannelsessystem - både fra arbejdslivet og fra fritidslivet. Det kan f.eks. være organisatorisk arbejde, foreningsarbejde, højskoleophold, udviklingsprojekter og tillidshverv.

Hvordan kan du bruge det i forhold til uddannelser:

  • Du kan få adgang til en uddannelse
  • Du kan få tilrettelagt et særligt uddannelsesforløb
  • Du kan få afkortet din uddannelse
  • Du kan få et bevis for dele af eller en hel uddannelse

Mulighederne er forskellige inden for uddannelserne.

Hvordan kan Min Kompetencemappe bruges i forhold til uddannelser?

Min Kompetencemappe kan indgå i det materiale, du skal aflevere til uddannelsesinstitutionen. Du skal kontakte uddannelsesinstitutionen for at få viden om hvordan Min Kompetencemappe indgår i deres vurdering af dine realkompetencer.

Tilbage til forside

Vælg hvordan du vil fortsætte

Vælg sprog